20- 25% af den danske arbejdsstyrke arbejder om aftenen, natten eller meget tidlig morgen, og er derfor ekstra udfordret både på søvn og døgnrytmen.

Foredraget vil være en introduktion til søvnens gode egenskaber og deltagerne vil blive bekendte med, hvorledes en bedre søvn kan styrke dem både psykisk såvel som fysisk. Deltagerne vil få en dybere indsigt i, hvad søvnen gør ved dem og hvorledes en optimal søvn-cyklus i forbindelse med skifteholdsarbejde kan være medvirkende til et højere energiniveau i løbet af dagen. Helt konkret vil deltagerne modtage gode råd til at sove bedre og få mest muligt ud af deres søvn. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området med fokus på gode råd samt brugbare teknikker til at forbedre egen søvn.

Hvad er søvn og hvordan ser den ud: Døgnrytmer, søvnmønster og søvnstadier.

Skifteholdsarbejde og søvnkvalitet: Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre min søvn. Døgnrytme strategier. Familien. Kost og skifteholdsarbejde. Indflydelse kontra regelmæssighed.  Stress og søvn.

At sove godt er en betinget refleks. En kunst, som børn skal opdrages til. Det er os som forældre, der skal sætte rammerne og skabe sunde sovevaner hos vores børn. Trætte børn fungerer dårligere socialt, er mere syge og har en dårligere læring.

Forudsætningen for barnets trivsel samt fysiske livskvalitet er, at det får nok søvn. Den 1-3 årige skal have mindst 12-13 timers søvn pr. nat og sove til middag én eller to gange. 3-5 årige har brug for 11-12 timer og måske en middagslur. En 10 årig skal sove 9-10 timer. Danske søvneksperter påpeger, at børn i alle aldre gennemsnitligt sover en time mindre, end de har brug for hver nat. De mest stabile faktorer for, at et barn trives, er faste sengetider samt faste rutiner omkring barnets sengetid.

Dette foredrag sætter fokus på, hvordan vi kan sørge for, at børnene er friske og veludhvilede om morgenen.

Foredragets indhold: Hvad er søvn, hvordan ser den ud og hvorfor er den så vigtig? De forskellige aldres søvnbehov. Børns søvnhygiejne. Gode aftenritualer. Gode råd til børns sovevaner.

Forskning viser klart og entydigt, at stress og søvnforstyrrelser hænger sammen som ærtehalm. ’Undgå stress og sov bedre’. Man kan med lige så god ret udtale: ’Sov bedre og undgå stress’. Hvad kommer først? Det kan være lidt ligesom hønen og ægget. Desværre viser det sig, at søvnforstyrrelser pga. stress for rigtig mange går hen og bliver et permanent problem, som efterhånden vokser til at blive det mest alvorlige problem. Derfor er det nødvendigt at adressere søvnen særskilt ved stress.

Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Rent videnskabeligt gives der ikke noget sikkert svar på, hvorfor vi skal sove. Men kommer dog svaret nærmere når vi ser på hvad der sker når søvnen forstyrres, og hvad det betyder for menneskets ydeevne og trivsel. Motion og kost og deres betydning for vores helbred og livskvalitet er efterhånden blevet almenviden for de fleste af os. Desværre kan man ikke sige det samme om søvnen.

Under søvnen sker der en lang række af forskellige processer, som alle har stor betydning for dit helbred og din psyke. Søvn er den reneste naturmedicin, der holder humøret højt og sygdomme fra døren. Helt uden bivirkninger. Vær god ved søvnen – så er den også god ved dig. Du tænker måske, at du kan sove, når du bliver gammel. Eller at søvnproblemer går over med tiden. Men sådan er det ikke. En god nattesøvn er en kunstart. Søvnmangel og søvnforstyrrelser er decideret skadeligt for kroppen og kan føre til et hav af livstruende sygdomme. En nylig undersøgelse viste at cirka halvdelen af alle danskere lider af det, der kaldes ’dårlig søvnkvalitet’. Så hvis du vender og drejer dig i sengen, fordi du ikke kan falde i søvn, så er du langt fra den eneste.

Foredragets formål er at give deltagerne øget viden om normal søvn, samt søvnforstyrrelser. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området med fokus på gode råd samt brugbare teknikker til at forbedre egen søvn.

Hvad er søvn, og hvordan ser den ud: Døgnrytmer, søvnmønster og søvnstadier. Søvnkvalitet: Hvad kan jeg gøre for at forbedre min søvn? Hjælp til at bryde uhensigtsmæssige sovevaner. Strategier til at få en bedre søvn:  God og dårlig søvn. Stress og søvn.

Ældre skal ikke bare slå sig til tåls med, at søvnen bliver dårligere med årene. Søvnproblemer kan ofte håndteres uden sovemedicin, hvis den nødvendige viden er til stede.

Hver tredje ældre over 65 år lider af søvnbesvær i en sådan grad, at det forringer livskvaliteten. Samtidig tager over 100.000 ældre hver nat en sovepille for at falde i søvn. Det svækker de ældre og gør dem ofte afhængige af sovepillerne. Det har været almindeligt at antage, at ældre ikke har så stort et søvnbehov som yngre. Men det er evnen til at sove, der bliver forringet – ikke behovet for søvn, som aftager.

Ældre vil typisk have problemer med at opretholde en regelmæssig døgnrytme. Søvnen bliver også mere overfladisk og fragmenteret med alderen. Mængden af den dybe søvn aftager, og produktionen af væksthormoner og melatonin (”søvnhormon”) bliver mindre. Det er alt sammen forhold som gør, at søvnkvaliteten aldrig bliver den samme, som da man var yngre. Så det er vigtigt, at ældre mennesker har realistiske forventninger til deres søvn.

Dette foredrag sætter fokus på den nyeste viden omkring ældre og søvn. Ofte skal der ikke så meget skal til, før end den ældre kommer ud af de uhensigtsmæssige sovevaner.  Få adfærdsændringer kan betyde, at søvnen bliver væsentligt forbedret.

Foredragets indhold: Hvad er søvn, hvordan ser den ud og hvorfor er den så vigtig? Søvnkvalitet hos ældre: Hvad kan jeg gøre for at forbedre min søvn? Hjælp til at bryde uhensigtsmæssige sovevaner.  Strategier til at få en bedre søvn: God og dårlig søvn. De almindeligste søvnsygdomme. Gode råd til forbedring af sovevanerne.

Alle taler om det og jo – vi er måske lidt trætte af at høre om det. Men statistikkerne viser stadig at flere og flere oplever problemer med stress på arbejdet og derhjemme. Stress skaber store problemer for den enkelte, for arbejdspladsen og i sidste ende for den kerneydelse, som virksomheden skal levere. Det rummer derfor store gevinster for alle parter at styrke de forhold på arbejdspladsen, der forebygger stress og fremmer trivsel.

Vi skal stadig arbejde med stress og stress-forståelse, men vi skal gøre det på den konstruktive måde. Vi tager udgangspunkt i, at stress er et fælles ansvar, som indebærer, at både, lederne og medarbejderne tager det alvorligt og gør alt, hvad der står i deres magt for at skabe trivsel. Vi har et fælles ansvar for at skabe den gode arbejdsplads.

En traditionel arbejdspladsvurdering (APV) handler i første omgang at lave en kortlægning, og skabe et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet. Men det væsentligste kommer bagefter, og det er dialogen og handlingen. Dialogen hvor vi skaber fælles forståelser og medejerskab for det gode psykiske arbejdsmiljø. Handling og aftaler som er så konkrete og præcise at de kan udføres på adfærdsniveau så de ikke kan fortolkes, og forpligter os i det fælles med at løse kerneopgaven.

Formålet er at give medarbejderne en dybere forståelse, for hvad der skal til, for at håndtere den kompleksitet og de dilemmaer fænomenet ”<em>stress</em>” afstedkommer. Accept af at stressbelastninger er en del af arbejdet i en moderne organisation, samt vigtigheden i at få skabt en åbenhed, der muliggør, at man legitimt kan diskutere sådanne problemer åbent.

Michael Rasmussen tilbyder 3 forskellige kurser inden for stress og trivsel, hvor alle tre har fokus på både individuelle og kollektive håndteringsstrategier. Læs mere nedenfor:

<strong>1. Hel – eller halvdagskursus – Fra stress til trivsel:</strong> Oplægget handler blandt andet om at skabe en fælles forståelse, samt fælles sprog for, hvad stress og trivsel er, og hvilken betydning det har for den enkelte og den fælles dagligdag på virksomheden. Oplægget er udarbejdet som en hel eller halv kursusdag med oplæg samt mindre diskussioner og gruppearbejder. Indhold: Hvad er stress?, Hvad er trivsel og arbejdsglæde? Værktøjer til trivselsmaksimering på individ og afdelingsniveau. At skabe en kultur, som gør at vi blander os, når stress bliver til et problem. Begejstring/belastning. Trivselsansvarlighed og stressansvarlighed på flere niveauer i organisationen. Præsentation af en evidensbaseret metode, som virker. Metoden er dialogbaseret og inddrager samtlige medarbejdere. Opbygning: Trin 1: udvælgelse af trivselsfaktorer,  trin 2: præcisering af vilkår og ansvarsniveau,  trin 3: udarbejdelse af handlestrategier, trin 4: implementering, trin 5: evaluering

<strong>2. Heldagskursus – Hvordan arbejdes systematisk og struktureret med psykisk arbejdsmiljø: </strong>Info om proces, dels oplæg om trivsel og arbejdsmiljø (1 ½ – 2 timer) samt gruppeproces på 4 timer. Metoden er en overskuelig femtrins-proces, som systematisk guider medarbejderne og ledere, frem mod i fællesskab, at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Hensigten med processen er, at afdelingens ledere og medarbejdere kvalificerer sig til selvstændigt, eller som gruppe, at kunne bruge denne metode fremadrettet uafhængigt af konsulentbistand. Metodens forcer beror på stor medarbejderinvolvering- og ejerskab, idet medarbejderne i første del af processen, selv adresserer de oplevede eksisterende stressfaktorer og med det som udgangspunkt udvælger klare, meningsfulde håndterings-strategier. Metoden er dialogbaseret og inddrager samtlige medarbejdere. Der bliver sat fokus på stressfaktorer og handlestrategier, der afbalancerer, placerer handlinger på de rette ansvarsniveauer (topledelse, personaleledelse, gruppe eller individ). En væsentlig detalje i metoden er, at deltagerne indledningsvis afgør, hvilke faktorer der kan handles på, og hvilke der er vilkår, en delproces, der sætter utilfredshed, forventninger og ønsker i et realistisk perspektiv. Det gøres ganske tidligt i processen, så man undgår at bruge energi på noget, man som medarbejder ikke har beføjelser eller kompetencer til at påvirke. Metoden fordrer, at man på alle niveauer i organisationen er indstillet på at tage det ansvar det kræver og ændre procedurer, hvor det er nødvendigt. Det gør metoden med til at forstærke oplevelsen af fællesskab, idet der udvikles større tillid såvel indad til, som opad til i organisationen. Metoden skaber mulighed for, at alle kan komme til orde og samstemmigt beslutte, hvad der fremadrettet skal fokuseres og etableres indsats på. Det er hensigten, at man i afdelingen skal kunne anvende metoden uden brug af eksterne konsulenter. Der vil dog i første omgang kunne være behov for en guidet proces, hvor man lærer processens delelementer at kende og forstår opbygningen, såvel som progressionen for at kunne få det fulde udbytte.